danfoil-sprøjten og miljøetI disse år ofres miljøet mere og mere opmærksomhed. Dette kommer til udtryk dels gennem den offentlige debat, dels gennem nationale og internationale bestemmelser og gennem tekniske standarder med udgangspunkt i sikring af det omgivne miljø.
Interessen er stor for afdriftsreducerende udstyr, og der ofres megen tid på at udføre forsøg med marksprøjters effektivitet. Der arbejdes globalt med afdrift og udvikling af behov tilpasset anvendelsen af kemikalier.
Tre hovedkonti
Når der tales om sprøjtning med pesticider, kan man med fordel udarbejde et væskeregnskab med tre hovedkonti; en konto for den væske der når målet og skaber effekten, en for den væske, der fjerner sig fra målet som afdrift, og endelig en for den væske, der tabes på jorden. Der er som omtalt gjort meget for at interessere sig for de første to konti, hvorimod den sidste ”tab på jord”, ikke har den, efter vor opfattelse, nødvendige opmærksomhed. Danfoil-sprøjten, som anvender forstøver-teknik og kun 30-60 l/ha til sprøjte-opgaverne, har med så lille en mængde udsprøjtet væske ikke ret meget at spilde på jorden. Danfoil luftsprøjten blev solgt første gang i 1984. Siden er der produceret og solgt over 1200 sprøjter, der behandler omkring fire mio. ha hvert år. Den væsentligste sprøjteopgave sker ved anvendelse af langt færre kemikalier end ved traditionelle sprøjter.
Besparelserne fremkommer enten som lavere doser pr. sprøjtning eller som anbefalet dosering ved anvendelse af nedsat behandlingshyppighed (forstået som antal sprøjtninger).
Hvad mener eksperterne?
Eksperter i sprøjteteknik mener, at ”tab på jord” ikke er en uvæsentlig faktor, når der ved sprøjtning i en etableret afgrøde anvendes en større væskemængde (300 l/ha). Det tales om ”tab” på op til 50% af den udsprøjtede mængde. Det oplyses samtidig, at ved anvendelse af en begrænset væskemængde, og ved anvendelse af forstøverteknikken (Eurofoil® - teknikken), vil kontoen ”tab på jord” nærme sig nul. Problemets omfang er efter vor bedømmelse af en sådan karakter, at enhver besparelse på denne konto må komme sprøjtekonceptet til gode, såfremt der blot er en rimelig sandsynlighed for nedbringelse af tabet på jorden. Det er sikkert, at kemikalierester, der tabes på jorden, vil fortsætte ned i grundvandet, blive udvasket og miljøforurene vandløb og søer til betydelig skade for miljøet.
danfoil’s bidrag til forbedring af miljøet
Som det er fremgået af ovenstående, anvender Danfoil luftsprøjten et sprøjtekoncept, hvor anvendelsen af udsprøjtet væske er reduceret i forhold til konventionel teknik. Det er påvist, at danfoil luftsprøjten både afsætter på målet, og at effekten i såvel ukrudtsbekæmpelse, sygdomsbekæmpelse og i målt udbytte, selv ved brug af færre pesticider, er bedre end ved sammenlignende teknik. Med hensyn til vurderingen af afdriften for en danfoil-sprøjte, må man ligeledes tage behørigt hensyn til, at der er meget lidt pesticid at aflevere til afdriften, som følge af den reducerede pesticidmængde
Danfoil har i september 2010 gennemført en undersøgelse med henblik på, at dokumentere danfoil kundernes erfaring med brug af kemikalier i sprøjtearbejdet. Undersøgelsen er foretaget blandt 50 danfoil kunder og de væsentlige resultater er følgende:
- stort potentiale hvis alle landmænd reducerer sprøjtemiddelforbruget ligeså meget som de danfoil kunder der reducerer mest
- store besparelser at hente for både miljø og landmænd
- få negative oplevelser i udbytte ved sprøjtemiddelreduktion
- stor kapacitet ved en danfoil marksprøjte - gennemsnitlig vandmængde er på 40-50 l/ha
- danfoil kunder er tilfredse kunder - 90% ville anbefale andre at købe en danfoil
 |
Fig.1
Som der fremgår af fig 1 er reduktionen af sprøjtemiddelkoncentrationen i nedvisning af kartofl er betydelig med en danfoil luftsprøjte. Dette giver landmanden og miljøet en besparelsesmulighed. Hvis alle kunne reducere så meget som de danfoil kunder der reducerer mest, ville miljøet over en 10-årig periode kunne spares for 19.500 liter sprøjtemiddel. Den enkelte kartoffelavler vil over en 10-årig periode kunne opnå en økonomisk besparelse på DKK 175.500, svarende til DKK 17.550 pr. år.
|
 |
Fig. 2
Som det fremgår af fi g. 2 er det også muligt at reducere kemikalieforbruget ved sprøjtning på andre afgrøder end kartofler. Undersøgelsen viser at danfoil kunderne har været i stand til at nedsætte doseringsmængden på sprøjtemiddel med helt op til 75% - potentialet er enormt.
|
Undersøgelsen kan downloades her
Anvisninger
I fortsættelse heraf har danfoil gennem den, med sprøjten udleverede brugsanvisning anført, hvorledes danfoil luftsprøjten anvendes mest effektivt og miljøvenligt. Vi anbefaler, at sprøjte-arbejdet planlægges nøje med hensyn til det mest hensigtsmæssige sprøjte-tidspunkt, formål med sprøjtningen og vurdering af arealstørrelse, hvilket med-virker til, at brugeren kun medbringer netop den mængde sprøjtevæske, der skal anvendes. Derved bliver der ikke behov for at bortskaffe overflødige kemikalierester.
Sprøjteanvisningen giver ligeledes op-skriften på, hvorledes sprøjtearbejdet påbegyndes og afsluttes, således at der ikke forefindes kemikalierester i sprøjten. Det, der måtte restere i sprøjtesystemet, er stærkt fortyndet.
|