Optimal Sprøjtning – et nyt univers for danfoil brugere.
Vi har for nylig lanceret det nye online univers, som i fremtiden sammen med vores Magasin ”Optimal Sprøjtning”, vil være danfoils omdrejningspunkt for kommunikationen med vores mange brugere. Vi har pakket vores danfoil.dk ind i et nyt og mere tidssvarende design, og i første omgang vil du kunne finde oplysninger om produkterne, forsøg, nyheder, mm.. Visionen med det nye online univers går et par skridt videre – det er således vores mål og vision, at danfoil.dk skal give dig alle relevante informationer, for at optimere din sprøjtning. I løbet af vinteren vil vi præsentere ”Optimal Sprøjtning” online, dette menupunkt på danfoil.dk vil være forbeholdt dig som danfoil bruger. Siden skal løbende forsyne dig med informationer, relevante indlæg, tips og trick samt tekniske dokumenter, herunder manualer og reservedelskataloger.
Et af de centrale elementer under ”Optimal Sprøjtning” bliver indlæg fra danfoil brugere. Det er således vores hensigt at oprette en række demogårde, som løbende skal komme med indlæg omkring deres erfaringer med danfoil sprøjten. Formålet med demogårdene er, at Best Practice bliver udbredt til alle danfoil brugere. Er du interesseret i at blive demogård, kan du tilmelde dig på info@danfoil.dk
Ud over indlæg fra danfoil brugerne, vil der være indlæg fra planteavlskonsulenter og fra kemikalie- producenterne. Der vil naturligvis være fokus på danfoils sprøjteteknik i deres indlæg. danfoil vil også selv løbende byde ind med relevant information, både hvad angår sprøjteteknik, fx anbefalinger til indstillinger, teknisk information, og nye indstillinger til sprøjtecomputeren. Indlæg vil løbende blive offentliggjort via vores nyhedsmail.
Som i de foregående år arrangerer danfoil brugerkurser i januar måned, dette er en meget central del af vores support til vores kunder, du kan læse mere om brugerkurset under ”Nyt fra danfoil”.
Vi hos danfoil vil gerne byde dig velkommen til Nyhedsmagasinet ”Optimal Sprøjtning” og håber du vil få maksimal udbytte af de nye muligheder. Vi ønsker dig et rigtig godt efterår.
Med venlig hilsen
Torben Gregersen
Adm. Direktør.
|