Danfoil
Danfoil Production A/S blev stiftet den 1. januar 1990, og har siden starten haft hovedsæde i Løgstør. Danfoil er idag en mellemstor virksomhed. Udviklingsarbejdet, montage, service og salg foregår fra selskabets adresse, hvorimod produktionen af de enkelte dele bliver varetaget af underleverandører, som har produktionsanlæg, der på et højt teknisk niveau er specielt velegnet til formålet.
Danfoils idé og mission er at udvikle, producere og sælge professionelt kvalitetsudstyr, der effektivt beskytter slutbrugeres kulturafgrøder. Dette sker ved at hjælpe slutbrugeren til at spare på arbejdstidsforbrug, miljø og økonomi. Danfoils vision er fortsat at bidrage til udvikling og nytænkning indenfor sprøjteområdet, således sprøjteopgaven løbende bliver effektiviseret, til gavn for slutbrugeren og miljøet. Udviklingen skal fortsat ske i samarbejde med danfoils mange brugere, samt førende eksperter og forskningsinstitutioner indenfor området.
Gennem den patenterede forstøverteknik repræsenterer Danfoils marksprøjter nytænkning på sprøjteområdet. Princippet blev introduceret i 1984 og er senere videreudviklet af Danfoil. Marksprøjten er den eneste luftsprøjte på markedet, dvs. at den benytter luft som drivkraft til at skabe fine væskedråber - modsat den traditionelle hydrauliske sprøjte og luftassisterede sprøjte.
Danfoils målgruppe er større landbrugsbedrifter, maskinstationer, gartneribrug, mindre bedrifter med specialafgrøder, og de brug, der har lyst til at anvende Danfoil-konceptet i det daglige arbejde. Danfoils hovedmarked er Danmark. Eksporten går fortrinsvis til Norge, Sverige, Finland, Estland og Tyskland. Eksportmarkederne forventes udvidet i de kommende år og vil udgøre en stadig større del af den samlede vækst og omsætning.