danfoil - eurofoil
Med garanti genialt enkelt - ganske enkelt genialt...
Danfoils sprøjteteknologi er baseret på eurofoil-forstøveren, som er udviklet og patenteret af danfoil production. Forstøveren er kernen i sprøjteteknologien, som er kendt for at være ressource- og miljøbesparende og sikrer brugeren et dokumenteret større udbytte end konventionel sprøjteteknologi.
Vi tilsætter blot lidt luft...
Det er ingen hemlighed, at ideen bag danfoil´s sprøjter hovedsageligt består af luft. Det er ganske enkelt det, der gør den store forskel. I stedet for at anvende selve væsken som drivkraft, er det lufttrykket, der i danfoils sprøjter driver vand og kemikalier gennem forstøverne. Der er dermed ikke tale om konventionelle dyser, som presser væsken gennem et lille hul i dysen ved hjælp af hydraulisk tryk.
Forstøverens opgave er at fordele væsken. Umiddelbart før forstøveren drøvles væskestrømmen, og derved styres væskeflowet. Forstøvningen af sprøjtevæsken sker ved, at luft presses forbi en forstøverplade, hvorpå væsken befinder sig, og der dannes dråber fra den nederste kant.
Genialiteten - kort
Frem for alt er forstøveren enkel i sin opbygning. Enkel fordi den består af hård langtidsholdbar kvalitetsgummi. Enkel fordi den ikke skal skiftes selvom brugerens sprøjteopgaver ændres. Enkel fordi den ved korrekt rengøring ikke kræver rensning, justering og vedligeholdelse. Enkel fordi der gives 10 års slidgaranti på selve forstøveren.
danfoils sprøjteteknologi giver følgende klare fordele:
- Høj kapacitet
- Lavt væskeforbrug, kun 30-40 liter/ha
- Reduceret kemikalieforbrug
- Bedre afsætning og nedtrængning
- Dokumenteret lavere afdrift
- Minimal vedligehold
- Enkel og funktionel konstruktion
- Ingen dyseskift
- Kan anvendes i alle afgrøder
- 10 års slidgaranti på eurofoil® forstøveren
- Kan anvendes til alle plantebeskyttelsesmidler samt flydende gødning
danfoil systemet

Konventionel sprøjte

Væsken afsættes i både top og bund
Ved sprøjtning på bar mark med ingen eller lav afgrøde sikrer luften, at dråberne når jorden og fordeles gennem horisontale luftbevægelser. I større afgrøder sikrer luften, som skaber turbulens omkring planterne, at der afsættes sprøjtevæske både i top og bund af afgrøden, såvel som på over- og undersiden af bladene. Afsætningen af væske på undersiden af bladene gør det lettere for kemikalier (bladmidler) at trænge ind, og derved opnå effekt. Samtidig reduceres afdriften betydeligt, fordi danfoils sprøjteteknologi gør det muligt, at frembringe den rigtige dråbestørrelse, og styre dråberne ned i afgrøderne.
Lufttrykket afpasses efter sprøjteopgave
Både dråbestørrelse og nedtrængning ændres med lufttrykket: Lavt lufttryk medfører større dråber (200-400 µm), som anvendes på bar mark. Højere lufttryk medfører mindre dråber (100-250 µm), og bedre nedtrængning (stigende lufttryk med stigende afgrødehøjde og - tæthed).
Reduceret forbrug af kemikalier
Med danfoil sprøjteteknologi sikres en effektiv sprøjtning og stor kapacitet, der til en lang række sprøjteopgaver gør det muligt at reducere forbruget af kemikalier, i forhold til den mængde, som ville være valgt til en konventionel sprøjte. Dette sker ved at vælge lavere doseringer, hvor dette er muligt, og dermed nedsætte behandlingsindekset. Den gode udnyttelse af sprøjtevæsken opnås ved et lavt væskeforbrug på 30 til 40 liter/ha.
Med Danfoils sprøjteteknologi opnås således besparelser i tid, kemikalier og vand - til gavn for både brugerne og miljøet.